søndag den 28. oktober 2018

Double slider card

Jeg er blevet lidt vild med at lave slider kort. Til dette kort har jeg hentet inspiration på Papercraft Inspirations. Her fandt jeg dette: Hidden sentiment slider Card.
Jeg ville gerne have kortet til at vende på det andet led, så mine luftballoner stiger til vejrs, når jeg trækker i båndet. Derfor skulle slider-flapperne(efter min mening) ikke være så lange, så jeg har tilpasset målene til mit projekt, som du ser nedenfor.








Jeg har brugt designpapir fra Mintay serien: Secret Place.
Desuden har jeg brugt hvidt Neenah og Linnen Shell Pink karton.

"Tillykke" er standset ud 4 gange og limet sammen til et chip-board.
Det øverste lag er standset ud i mat sølv karton fra Tonic Studios' 6x6 pad: Moonlight & Rose
Til de andre lag har jeg brugt hvid Neenah karton.

Halvperlerne er mat-sølv og fra Dixi Craft.

Tillykke die'n er fra Simple and Basic's nye kollektion.
Til at lave ½-cirkel indsnit har jeg brugt en cirkel-punch.

Fremgangsmåden til dette kort, kan I se i linket øverst i dette indlæg.
Til "mavebæltet" i plastik indeni kortet har jeg brugt en plastiklomme, som jeg har skåret en strimmel af, der måler 6x23,5cm.

Det færdige kort måler 9,5x11cm.
Selve kort basen før foldning måler 11x29,7cm.
Jeg falser ved 9,5-19,2-28,9cm på det lange led.

Flapperne måler 9x10,5cm.

Bemærk: at jeg har pyntet baserne(hvid Neenah) med 2 lag karton. En ensfarvet og mønsterkarton.
Hvis du ikke bruger samme antal lag, kan det godt være, du bliver nødt til at tilpasse kortbasens mål.
Hvis du vil bruge kraft karton, er det en fordel at bruge en glat af slagsen f.eks. Neenah eller American Crafts, da glidefunktionen ellers bliver træg.

Tak for dit besøg her på bloggen. Ha' en dejlig søndag
Anne-Mette



3 kommentarer:

  1. Super flot og lækkert dobbelt sliderkort :D Jeg syntes også de er rigtig sjove at lave og festlige til f.eks. runde fødselsdage. For da faktisk helt lyst til at lave et til SAM...skal nemlig have lavet et fødselsdagskort ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg laver demo på SAM her i weekenden med netop et kort som dette. Kig endelig forbi Happymades stand og sig hej😊

      Slet
  2. Det må prøves - det lyder nemt nok og jeg så det færdige kort her i weekenden på SAM og det var bare så flot 😊 Tak for masser af godt inspiration.

    SvarSlet