Viser opslag med etiketten Mintay Papers. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mintay Papers. Vis alle opslag

lørdag den 5. januar 2019

Gaveæske med dobbelt slider-kort

Jeg vil starte med at ønske jer alle et godt nytår. Håber I har haft en dejlig juleferie. Det har jeg, og jeg har virkelig nydt at hygge med familie og venner.
I dag får i inspiration til et slider-kort med tilhørende æske, som kan bruges til et gavekort eller en pengegave. Det er mit DT bidrag på Happymade's blog i dag.
Den æske som jeg tidligere har designet til 10x10cm kort med kuverter passer perfekt til det tilpassede slider-kort, som jeg også tidligere har vist her på bloggen. Jeg er ret vild med at lave gaveæskerne og de sjove slider-kort.
Derfor vil jeg ikke bruge en masse krudt på at beskrive fremgangsmåden igen, men i stedet linke til de to tidligere indlæg, hvor i finder mål og fremgangsmåde:

Jeg deltager i flg. udfordring:





 



Jeg har brugt flg. materialer:
Mintay Papers - Design papers - Dear Diary - 12x12"
Linnen karton - 12x12" - Shell Pink (582050)
Crafter's Companion - Neenah Desert Storm Kraft
Tonics Studios - Craft Perfect - Glitter Card - Welsh Gold
Studio Katia - Sequins Rose Gold
Simple and basic - Die - Tillykke
Magneter - Ø8x1mm
Bånd fra gemmerne.

Det var alt fra mig i dag. Håber I må få en dejlig weekend med tid til at være kreative.

Scraphilsner
Anne-Mette
 


lørdag den 10. november 2018

Æske med magnetluk og skuffe

I dag viser jeg endnu en af de æsker, jeg havde lavet som inspiration til Happymades stand på SAM i sidste weekend. Som lovet på messen kommer her en vejledning med billeder og materialeliste.
Inspiration til æsken har jeg fundet her: Janas Bastelwelt.
Den æske, hun viser, er noget mindre(passer til et gavekort). Da jeg gerne ville lave en større,
har jeg lavet én i mine egne mål. Den færdige æske måler 11,6x11,8cm og er 2,2cm høj.



















Jeg har brugt flg. materialer:
Mintay Papers: Christmas Stories - 12x12"
American Crafts White 12x12"
Tonic Studios: Moonlight and Rose metallic papir blok
Scrapman: Doily Morse Code die
Simple and basic: Julekram die


Simple and basic: Fordi du fortjener det stempel
Dixi Craft: Glædelig jul stempler


Altenew: Rose Gold embossingpulver
Clear Drops fra Studio Katia
Distress Ink: Pumice Stone
VersaMark: Watermark stempelpude
1 sæt magneter 1x8mm
Bånd der matcher designpapiret ca. 5 cm.


Julekram er udstanset 3 gange og limet sammen. Jeg bruger 2 lag alm. karton og 1 lag blank rose gold fra blokken med det lækre karton med metallic overflade.


Skuffen til æsken laves således:
Skitsen er lavet i kopipapir, så man bedre kan se falselinierne(de stiplede) og hvor man skal klippe.

Jeg har brugt et stykke mønsterkarton, der måler 21,1x21,1cm.
Med mit Envelope Punch Board har jeg punchet og scoret ved 9,1 og 12cm.
Jeg har tegnet score-linierne op med de stiplede linier. Med små pile har jeg vist, hvor der skal klippes, så æsken kan limes sammen.

For at skuffen let kan trækkes ud af omslaget, skal der lige punches i kanten på de 2 af siderne.
Flappen foldes ned i den yderste scorelinie, så den bliver dobbelt. Midten markeres, og jeg bruger punchen på Envelope Punch boardet til at lave indsnittet. Dette gøres også på modsatte side.

Her ses hvor jeg har klippet ved pilene. Nu kan de små flapper(med X på) limes fast til siderne.

De 4 flapper foldes først ned, og jeg trækker mit falseben på indvendig side langs bunden på flapperne. Herefter limes flapperne fast. Bunden beklædes med et stykke mønsterpapir.

Her ses omslaget. Det har jeg lavet i American Crafts white karton:
1 stk. 11,8x14cm og 1 stk. 11,8x29,9.
Der falses(stiplede linier) ved:
11,8x29,9cm: 2,1-13,8-16-27,7cm
11,8x14cm: 11,8cm
Det skraverede felt viser at det er den side, der limes fast i den anden ende.

Her ses at flappen på 2,1cm limes fast på indvendig side at den anden flap, der måler 2,2cm.
Husk at få kanten til at flugte med omslagets forside.

Nu skal flappen limes på. Der kommes lim på bagsiden af den lille flap, der måler 2,2cm.
Og nu er omslaget klar til at blive dekoreret.

Jeg bruger mønsterpapir til at dekorere æsken med.
Der skæres flg. stykker ud:
Bund i skuffe: 1 stk. 11,2x11,2cm
Omslaget: 4 stk. 11,1x11,3cm og 2 stk. 1,7x11,3cm
Jeg har stemplet og varm-embosset teksterne på mønsterpapiret og kanterne er sværtet med Distress Ink. Det er vigtigt at huske det, inden æsken dekoreres med mønsterpapiret.

Jeg har som tidligere nævnt brugt designpapir fra Mintay til at lave skuffen. Vælger du at lave skuffen af noget kraftigere karton, kan det være, du selv skal justere målene på omslaget lidt.

På dette billede kan du se, hvordan jeg placerer bånd og 1. magnet på indvendig side af flappen. Jeg har markeret midten og foldet båndet til en løkke, der limes på i midten. Magneten er sat fast med power-tape ved siden af. Hvis jeg havde placeret magneten nedenfor båndet, så ville makkeren komme til at sidde lidt dumt på omslaget (altså midt i skrivefeltet).

Når bånd og magnet er sat fast, beklædes indersiden med mønsterpapiret, så det dækker derover. 
Nu sættes den anden magnet fast til 1. magnet, der gemmer sig under mønsterpapiret. Der kommes dobbeltklæbende power-tape på den 2. magnet. Nu lukkes flappen ned mod omslagets forside hvorved 2. magnet kan sættes på plads præcist, hvor den skal sidde, inden denne side også beklædes med mønsterpapir.


Det var mit bud/inspiration til et hyggeligt projekt.
Ha' en rigtig dejlig weekend.
Varme hilsner
Anne-Mette





mandag den 29. oktober 2018

En skøn gaveæske med magnetluk

Jeg har lavet denne lækre lille æske. Den består af en skuffe og et omslag, hvorpå toppen åbnes og lukkes vha. magnetlukning.
Inspiration til æsken har jeg fundet her: Janas Bastelwelt. 
Får du lyst til at lave æsken, finder du en video-tutorial via linket.







Den færdige æske måler: 6x9,1cm, og den er ca. 2,3cm høj.
Den passer perfekt til et gavekort, et gavetag, et lille kort eller lidt sødt til kaffen.

Til at lave denne æske har jeg brugt:
Envelope Punch-board
2 små magneter 1x8mm

Til varm-embossing af tekster:
Stempler(Hobbyboden) Gitte's eget design: Smil
VersaMark Watermark stempelsværte
Ranger: Gunmetal embossing powder
Varmepistol

Designpapir fra Mintay: Secret Place 6x6 pad
1 stk. 15,2x15,2cm og 3 stk. 5,5x8,7cm
punch og fals ved 5 og 7,9cm

Linnen karton: Shell Pink
1 stk. 9,1x24cm
fals på det lange led ved 2-7,9-9,9-15,9-19cm.
Wood Veneer stjerner

Kanterne på designpapiret er sværtet med Distress Ink: Pumice Stone.

God fornøjelse.
De bedste scraphilsner
Anne-Mette









søndag den 28. oktober 2018

Double slider card

Jeg er blevet lidt vild med at lave slider kort. Til dette kort har jeg hentet inspiration på Papercraft Inspirations. Her fandt jeg dette: Hidden sentiment slider Card.
Jeg ville gerne have kortet til at vende på det andet led, så mine luftballoner stiger til vejrs, når jeg trækker i båndet. Derfor skulle slider-flapperne(efter min mening) ikke være så lange, så jeg har tilpasset målene til mit projekt, som du ser nedenfor.








Jeg har brugt designpapir fra Mintay serien: Secret Place.
Desuden har jeg brugt hvidt Neenah og Linnen Shell Pink karton.

"Tillykke" er standset ud 4 gange og limet sammen til et chip-board.
Det øverste lag er standset ud i mat sølv karton fra Tonic Studios' 6x6 pad: Moonlight & Rose
Til de andre lag har jeg brugt hvid Neenah karton.

Halvperlerne er mat-sølv og fra Dixi Craft.

Tillykke die'n er fra Simple and Basic's nye kollektion.
Til at lave ½-cirkel indsnit har jeg brugt en cirkel-punch.

Fremgangsmåden til dette kort, kan I se i linket øverst i dette indlæg.
Til "mavebæltet" i plastik indeni kortet har jeg brugt en plastiklomme, som jeg har skåret en strimmel af, der måler 6x23,5cm.

Det færdige kort måler 9,5x11cm.
Selve kort basen før foldning måler 11x29,7cm.
Jeg falser ved 9,5-19,2-28,9cm på det lange led.

Flapperne måler 9x10,5cm.

Bemærk: at jeg har pyntet baserne(hvid Neenah) med 2 lag karton. En ensfarvet og mønsterkarton.
Hvis du ikke bruger samme antal lag, kan det godt være, du bliver nødt til at tilpasse kortbasens mål.
Hvis du vil bruge kraft karton, er det en fordel at bruge en glat af slagsen f.eks. Neenah eller American Crafts, da glidefunktionen ellers bliver træg.

Tak for dit besøg her på bloggen. Ha' en dejlig søndag
Anne-Mette



lørdag den 27. oktober 2018

Christmas Slider card

Jeg har lavet dette dobbelte slider kort, hvor der er plads til at skrive en hilsen på 2 sider,
der kan trækkes ud fra kortet.
Jeg har brugt designpapir fra Mintay. Serien hedder Christmas Stories.
Jeg har brugt papir fra begge blokke str. 6x6" og 12x12".






De 2 sider, der kan trækkes ud af kortet har jeg lavet, som det fremgår af billederne her.
Basen måler 11,5x13,5 cm. Jeg går 1½ cm hen på det lange led og laver et snit på 0,8cm mod midten både foroven og forneden. Der skæres en 0,8cm strip væk, og hjørnerne afrundes i de ender, der kommer til at vende ud fra kortet.
De 2 tapper på hvert sidestykke skal forhindre, at siden kan trækkes helt ud af kortet.
Siderne skal blot kunne trækkes til siden, så man kan læse en evt. hilsen i kortet -og dernæst skubbes ind på plads igen.

Mønsterpapiret til de 2 sider måler 9,3x13cm og her afrundes hjørnerne også.
Husk: hvis du vil stemple eller stemple noget på siderne, er det nemmest at gøre det nu,
 inden siderne limes ind i hver sin kortbase.

Jeg har brugt 2 kortbaser fra Anita's Card 13,5x27cm. De falses på midten, og der skal laves en slids i falsen, hvor siderne kan trækkes gennem. Der skæres midt i falsen og snittet stopper ca. 1½cm fra top og bund. Nu kan siderne føres gennem slidserne på hver sin kortbase.

Kortbaserne lukkes med 6mm dobbeltklæbende power-tape, og bemærk der kun er en bane tape foroven og forneden og 2 baner i den ende, hvor siderne stopper inde i kortet. Der bliver så en ca. 1,8cm flap udenfor kortbasen, når den er limet sammen. Denne flap er til at trække i.

Her er begge kortbaser lukket om hver sin side-flap, der kan trækkes ud af basen og stopper, når de indvendige tapper går mod kanten, hvor slidsen er lavet.
Jeg har brugt Nuvo Deluxe Adhesive til at lime de 2 baser sammen.

 
Nu dekoreres kortet efter ønske og husk der ikke kan være pynt på de 2 sider, da det vil give problemer med slider-funktionen.

Jeg har lavet 2 cirkler med en cirkel-punch. De er foldet på midten og limet på som "håndtag".

Jeg har brugt stempelsættet: Hand lettered Holiday fra My Favorite Things.
Derfra har jeg brugt 2 forskellige tekststempler og de små kristjørn-blade.

Blade og tekster er varmembosset med Versamark stempelpude og
Rose-gold embossing pulver fra Altenew.

Det lækre glitter karton på forsiden under mønsterpapiret er af mærket
Craft Perfect-Welsh Gold fra Tonic Studios.

Der er brugt en lille sløjfe af hampsnøre og rose-gold sequins.

Det var alt fra mig i dag. Ha' en skøn weekend derude.
Anne-Mette