Viser opslag med etiketten Slidercard. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Slidercard. Vis alle opslag

lørdag den 5. januar 2019

Gaveæske med dobbelt slider-kort

Jeg vil starte med at ønske jer alle et godt nytår. Håber I har haft en dejlig juleferie. Det har jeg, og jeg har virkelig nydt at hygge med familie og venner.
I dag får i inspiration til et slider-kort med tilhørende æske, som kan bruges til et gavekort eller en pengegave. Det er mit DT bidrag på Happymade's blog i dag.
Den æske som jeg tidligere har designet til 10x10cm kort med kuverter passer perfekt til det tilpassede slider-kort, som jeg også tidligere har vist her på bloggen. Jeg er ret vild med at lave gaveæskerne og de sjove slider-kort.
Derfor vil jeg ikke bruge en masse krudt på at beskrive fremgangsmåden igen, men i stedet linke til de to tidligere indlæg, hvor i finder mål og fremgangsmåde:

Jeg deltager i flg. udfordring:





 



Jeg har brugt flg. materialer:
Mintay Papers - Design papers - Dear Diary - 12x12"
Linnen karton - 12x12" - Shell Pink (582050)
Crafter's Companion - Neenah Desert Storm Kraft
Tonics Studios - Craft Perfect - Glitter Card - Welsh Gold
Studio Katia - Sequins Rose Gold
Simple and basic - Die - Tillykke
Magneter - Ø8x1mm
Bånd fra gemmerne.

Det var alt fra mig i dag. Håber I må få en dejlig weekend med tid til at være kreative.

Scraphilsner
Anne-Mette
 


tirsdag den 6. november 2018

Slider kort: Demo på Scrap-a-mania

I weekenden deltog Happymade på SAM i Sorø. Jonna og jeg var med som hjælpere på 
Anette/Happymade's stand.
Det var første gang jeg oplevede stemningen til SAM, og det var et rigtigt dejligt 1. møde. 
Jeg lavede demo på standen både lørdag og søndag, hvor jeg viste, hvordan man kan lave et dobbelt slider-kort og forskellige æsker.
Det var dejligt at snakke med så mange skønne mennesker på standen, og jeg vil sige tusind tak til alle, der kom forbi mine demoer og tak for jeres søde kommentarer undervejs.
Som lovet vil der komme billeder og tutorials af slider-kort og æsker.

I dag viser jeg det dobbelte slider kort. Til dette kort har jeg hentet inspiration på 
Papercraft Inspirations: Hidden sentiment slider Card.
Tryk på linket ovenfor, så du kan se den udmærkede video af fremgangsmåden.

På min demo på SAM lavede jeg dette maskuline slider kort.


Jeg brugte designpapir fra Studio Light's nye Industrial serie.
Scrapman die med sammenhængende tandhjul.
Tillykke die fra Simple and basic serien.
Hole reinforcer punch fra We R Memory Keepers
Cirkel punch med en diameter på 1 inch.
Jeg har brugt ruskinds-snøre. 
Fremgangsmåden til dette kort, kan I som sagt se i linket øverst i dette indlæg.

Her er skitsen med mål:

Til "mavebæltet" i plastik indeni kortet har jeg brugt en tynd plastiklomme, som jeg har skåret en strimmel af, der måler 6x23,5cm.
Det er vigtigt, at samlingen af plastic-bæltet sidder, så den ikke skal køre over kanterne på kartonstykket, der kommer til at være inde i kortet. Jeg har markeret samlingen på illustrationen ovenfor, og husk den skal være placeret på bagsiden af basen.
Illustrationen viser forsiden af basen, hvor de stiplede linier angiver, hvor jeg har falset.

Selve kort basen før foldning måler 11x29,7cm.
Jeg falser ved 9,5-19,2-28,9cm på det lange led.

Flapperne måler 9x10,5cm.
Det færdige kort måler 9,5x11cm.


Bemærk: at jeg har pyntet basen(kraft Neenah) med 2 lag karton. En ensfarvet og mønsterkarton.
Hvis du ikke bruger samme antal lag, kan det godt være, du bliver nødt til at tilpasse kortbasens mål.
Hvis du vil bruge kraft karton, er det en fordel at bruge en glat af slagsen f.eks. Neenah eller American Crafts, da glidefunktionen ellers bliver træg.


Tak for dit besøg her på bloggen.
Anne-Mette

søndag den 28. oktober 2018

Double slider card

Jeg er blevet lidt vild med at lave slider kort. Til dette kort har jeg hentet inspiration på Papercraft Inspirations. Her fandt jeg dette: Hidden sentiment slider Card.
Jeg ville gerne have kortet til at vende på det andet led, så mine luftballoner stiger til vejrs, når jeg trækker i båndet. Derfor skulle slider-flapperne(efter min mening) ikke være så lange, så jeg har tilpasset målene til mit projekt, som du ser nedenfor.








Jeg har brugt designpapir fra Mintay serien: Secret Place.
Desuden har jeg brugt hvidt Neenah og Linnen Shell Pink karton.

"Tillykke" er standset ud 4 gange og limet sammen til et chip-board.
Det øverste lag er standset ud i mat sølv karton fra Tonic Studios' 6x6 pad: Moonlight & Rose
Til de andre lag har jeg brugt hvid Neenah karton.

Halvperlerne er mat-sølv og fra Dixi Craft.

Tillykke die'n er fra Simple and Basic's nye kollektion.
Til at lave ½-cirkel indsnit har jeg brugt en cirkel-punch.

Fremgangsmåden til dette kort, kan I se i linket øverst i dette indlæg.
Til "mavebæltet" i plastik indeni kortet har jeg brugt en plastiklomme, som jeg har skåret en strimmel af, der måler 6x23,5cm.

Det færdige kort måler 9,5x11cm.
Selve kort basen før foldning måler 11x29,7cm.
Jeg falser ved 9,5-19,2-28,9cm på det lange led.

Flapperne måler 9x10,5cm.

Bemærk: at jeg har pyntet baserne(hvid Neenah) med 2 lag karton. En ensfarvet og mønsterkarton.
Hvis du ikke bruger samme antal lag, kan det godt være, du bliver nødt til at tilpasse kortbasens mål.
Hvis du vil bruge kraft karton, er det en fordel at bruge en glat af slagsen f.eks. Neenah eller American Crafts, da glidefunktionen ellers bliver træg.

Tak for dit besøg her på bloggen. Ha' en dejlig søndag
Anne-Mette



lørdag den 27. oktober 2018

Christmas Slider card

Jeg har lavet dette dobbelte slider kort, hvor der er plads til at skrive en hilsen på 2 sider,
der kan trækkes ud fra kortet.
Jeg har brugt designpapir fra Mintay. Serien hedder Christmas Stories.
Jeg har brugt papir fra begge blokke str. 6x6" og 12x12".






De 2 sider, der kan trækkes ud af kortet har jeg lavet, som det fremgår af billederne her.
Basen måler 11,5x13,5 cm. Jeg går 1½ cm hen på det lange led og laver et snit på 0,8cm mod midten både foroven og forneden. Der skæres en 0,8cm strip væk, og hjørnerne afrundes i de ender, der kommer til at vende ud fra kortet.
De 2 tapper på hvert sidestykke skal forhindre, at siden kan trækkes helt ud af kortet.
Siderne skal blot kunne trækkes til siden, så man kan læse en evt. hilsen i kortet -og dernæst skubbes ind på plads igen.

Mønsterpapiret til de 2 sider måler 9,3x13cm og her afrundes hjørnerne også.
Husk: hvis du vil stemple eller stemple noget på siderne, er det nemmest at gøre det nu,
 inden siderne limes ind i hver sin kortbase.

Jeg har brugt 2 kortbaser fra Anita's Card 13,5x27cm. De falses på midten, og der skal laves en slids i falsen, hvor siderne kan trækkes gennem. Der skæres midt i falsen og snittet stopper ca. 1½cm fra top og bund. Nu kan siderne føres gennem slidserne på hver sin kortbase.

Kortbaserne lukkes med 6mm dobbeltklæbende power-tape, og bemærk der kun er en bane tape foroven og forneden og 2 baner i den ende, hvor siderne stopper inde i kortet. Der bliver så en ca. 1,8cm flap udenfor kortbasen, når den er limet sammen. Denne flap er til at trække i.

Her er begge kortbaser lukket om hver sin side-flap, der kan trækkes ud af basen og stopper, når de indvendige tapper går mod kanten, hvor slidsen er lavet.
Jeg har brugt Nuvo Deluxe Adhesive til at lime de 2 baser sammen.

 
Nu dekoreres kortet efter ønske og husk der ikke kan være pynt på de 2 sider, da det vil give problemer med slider-funktionen.

Jeg har lavet 2 cirkler med en cirkel-punch. De er foldet på midten og limet på som "håndtag".

Jeg har brugt stempelsættet: Hand lettered Holiday fra My Favorite Things.
Derfra har jeg brugt 2 forskellige tekststempler og de små kristjørn-blade.

Blade og tekster er varmembosset med Versamark stempelpude og
Rose-gold embossing pulver fra Altenew.

Det lækre glitter karton på forsiden under mønsterpapiret er af mærket
Craft Perfect-Welsh Gold fra Tonic Studios.

Der er brugt en lille sløjfe af hampsnøre og rose-gold sequins.

Det var alt fra mig i dag. Ha' en skøn weekend derude.
Anne-Mette