Viser opslag med etiketten Joy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Joy. Vis alle opslag

tirsdag den 10. april 2018

Konfirmationskort 2018

I dag viser jeg konfirmationskort til den hesteinteresserede og håndboldspilleren.

Den hesteinteresserede:
Her med blomster. Hesten har jeg fået af min veninde.
Blomsterne er fra Wild Orchid Crafts.

Uden blomster, da der også er hesteinteresserede drenge,
men også piger, der ikke er så meget til blomster. Så er stjerner altid godt.
Design papir er fra Maja Design.
Jeg har brugt flg. dies:
Cirkel: Dixi Craft
Årets Konfirmand: Dixi Craft

Håndboldspilleren:

Mønsterpapir: Maja Design
Mat sølv og guld karton: Marianne
Ramme: MFT Dienamics
Håndboldspiller: Dixi Craft
Årstal: Crafters Emotion
Konfirmation: Dan Dies mellem
Gitter:Joy Grid
Blomster fra Wild Orchid Crafts og hampsnøre.

Alle kortene er A6 format.
Ha' en dejlig dag.

Anne-Mette








tirsdag den 3. april 2018

Konfirmationskort 2018

Jeg har lavet dette konfirmationskort til kortkassen, som trænger til at blive fyldt op.
Jeg lagde mig med en træls influenza midt i marts, så det er ikke blevet til så mange kort til kortkassen, da vi jo først og fremmest skulle ha' lavet invitationer til Andreas' konfirmation. 
Ellers har jeg mest fået weekenderne til at gå med at lave konfirmationskort
på bestilling til forårets konfirmander.
De er lavet med temaer, datoer og navne på konfirmanderne, så de offentliggøres først senere. 
Jeg er ret vild med min nye Gift Card Bag die fra Tim Holtz, og det sæt er brugt til dette kort.




Kortet måler 10,5x14,8 cm. Basen består af kraft karton.

Jeg har brugt designpapir fra Maja Design's serie: Denim and Friends.
Det lille tag i lommen har jeg skåret ud i hånden.
Det er stemplet med et konfirmationsstempel fra Felicita Design

Jeg har brugt flg. dies:

Håber dette kan være til inspiration for dig, hvis du lige mangler et kort til konfirmanden.
Tak for besøget og mange scraphilsner fra

Anne-Mette





søndag den 4. marts 2018

Scrap i Ejsing - Konfirmationskort

I går var jeg til Scrap i Ejsing, og hvor er det skønt at tilbringe en lørdag i så dejligt selskab.
Det er en dag med:
#masser af inspiration, #mulighed for at shoppe i butikkernes lækre sortimenter,
#lækker forplejning og #hygge ved bordene, hvor vi sidder og scrapper, snakker mm.
Det er ikke en dag, hvor jeg får lavet ret meget, men lidt har vel også ret.

 Jeg fik lavet dette konfirmationskort.
Jeg har brugt designpapir fra Maja Design's serie: Denim & Friends.
Kortbasen er lavet af kraftkarton. Kortet måler 10,5x14,8cm.
Banneret er klippet ud fra en strip, der danner margen på et af designarkene.

Den lille "paperbag" er udstanset med det nye dies sæt fra Tim Holtz: Gift Card Bag.
Det er designet til gavekort, men jeg synes det kunne være fedt med et tag i.
Tallene er udstanset med de super fede tal, der følger med i sættet.
Jeg er vildt begejstret for de tal og bogstaver,
der følger med til at udstanse tal og tekster i selve baggrunden.

Til lommen har jeg lavet et tag, som jeg har stemplet med
et konfirmationsstempel fra Felicita Design.
Konfirmation er udstanset med die i str. mellem fra Dan Dies.
Gitteret i baggrunden er lavet med: Background Grid fra Joy.
Stjernerne er udstanset med 2 sæt dies fra My Favorite Things-Dienamics:
Stacking Stars og Pierced Star STAX

Tak for besøget her på bloggen.
Scraphilsner fra

Anne-Mette

tirsdag den 27. februar 2018

Konfirmationskort til den unge mand

I dag vil jeg lige vise jer mit DT-indlæg på Happymades blog:
et par hurtige konfirmations kort til en ung mand.
Jeg fik bl.a. lavet disse 2 kort, da vi havde krea-hygge i  Happymade Design Teamet i lørdags.
Så det blev også til andet end blot snak, som vi mestrer i stor stil, når vi mødes.

De er ret identiske. Jeg har blot placeret den unge mand i hver side på de 2 kort.

Jeg har tilmeldt dette kort flg. udfordring:


Jeg har brugt designpapir fra Riddersholm Design's nye serie:
Woodlands of Scandinavia.

Flg. dies er anvendt:
CREAlies - Die - Crea-Nest-Lies Extreme Labels & Tags - 10
CREAlies - Die - Crea-Nest-Lies Labels & Tags - 10
Mama Elephant die set - Tags a lot
Joy - Die - Billies Background - Grid
Dixi Craft - Die - MD0064 - Mand og kvinde
Dixi Craft - Die - MD0143 - Brush numbers (small)

Tekst stemplet er fra dette sæt:
By Lene Design - Clear stamp - BLS1021
Teksten er varmembosset med Rangers nye Gunmetal Embossingpowder.

Tiden nærmer sig hastigt for Scrap i Ejsing og Scrapbooking Convention i Middelfart.
Jeg ser frem til et par hyggelige weekender, hvor jeg håber vi ses.

Scraphilsner fra
Anne-Mette