Viser opslag med etiketten Gitte's stempler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gitte's stempler. Vis alle opslag

mandag den 10. august 2020

Herrekort med stempler og dies fra Hobbyboden/Gittes Eget Design

I sidste uge var jeg til scrap-hygge for 1. gang i lang tid i vores lille scrap-gruppe. Det var dejligt med en længe ventet hyggeaften i godt selskab. 
Her ser I de 3 herre kort, jeg fik lavet. 
Jeg har brugt de nye lækre "du"-dies og stempler fra Hobbyboden/Gittes Eget Design. 
Dette er blot et af mange lækre sæt.

Jeg har brugt designpapiret: Soulmate 12x12" fra Piatek. Lækkert papir, der egner sig både til feminine og maskuline kort, så derfor er det nemt at tage med på farten.




Tak for dit besøg her på bloggen.

Varme scraphilsner
Anne-Mette

 

mandag den 29. oktober 2018

En skøn gaveæske med magnetluk

Jeg har lavet denne lækre lille æske. Den består af en skuffe og et omslag, hvorpå toppen åbnes og lukkes vha. magnetlukning.
Inspiration til æsken har jeg fundet her: Janas Bastelwelt. 
Får du lyst til at lave æsken, finder du en video-tutorial via linket.







Den færdige æske måler: 6x9,1cm, og den er ca. 2,3cm høj.
Den passer perfekt til et gavekort, et gavetag, et lille kort eller lidt sødt til kaffen.

Til at lave denne æske har jeg brugt:
Envelope Punch-board
2 små magneter 1x8mm

Til varm-embossing af tekster:
Stempler(Hobbyboden) Gitte's eget design: Smil
VersaMark Watermark stempelsværte
Ranger: Gunmetal embossing powder
Varmepistol

Designpapir fra Mintay: Secret Place 6x6 pad
1 stk. 15,2x15,2cm og 3 stk. 5,5x8,7cm
punch og fals ved 5 og 7,9cm

Linnen karton: Shell Pink
1 stk. 9,1x24cm
fals på det lange led ved 2-7,9-9,9-15,9-19cm.
Wood Veneer stjerner

Kanterne på designpapiret er sværtet med Distress Ink: Pumice Stone.

God fornøjelse.
De bedste scraphilsner
Anne-Mette









søndag den 16. september 2018

Kort med dansk design

I dag blogger jeg med 3 kort, jeg har lavet med designpapir fra Soffie Bondes nye Autumn Days kollektion. Derudover har jeg brugt danske tekststempler af Gitte's(Hobbyboden) eget design samt dies fra Anette's(Happymade) Simple and basic serie. Det er skønt, at vi har nogle dygtige danske designere, der lancerer lækre sager til vores skønne hobby.









Til disse kort har jeg brugt flg. dies:
Pierced Circles fra Simple and basic serien
Pierced rectangles fra Simple and basic serien
Leafy Wreath fra Impression Obsession
Doily fra Prima Marketing
Labels med cross-stitched kant fra Romak

Alle tekster er stemplet med Gitte's stempelsæt: Snirkler og snørkler og fælles for teksterne er,
at de er varm-embosset. Dertil har jeg brugt Cranberry Metalic embossing pulver fra Ranger.
Den matcher de lilla papirer perfekt.

Blomsterne er fra Prima og Wild Orchid Crafts. I centret af papirblomsterne har jeg kommet en god klat lim og drysset glasperler ovenpå. Glas perlerne er fra Prima og farven hedder: Licorice.

Chipboards er fra Scrapiniec og Snip Art. Rhinsten er fra Dixi Craft.

Uh, hvor jeg synes, det er blevet efterår alt for hurtigt. Dermed udfordres jeg, når jeg skal tage billeder af mine kort. Beklager hvis farverne ikke virker helt rigtige.

Tak for dit besøg her på bloggen. Ha' en dejlig søndag.

Anne-Mette