onsdag den 14. november 2018

Gaveæske til 5stk. kort str.14x14cm.

Ja så er jeg her altså igen med lidt "gaveæske med magnetluk"-spam. Beklager at jeg spammer jer, men nu har jeg lavet æsker til de størrelser kort, jeg normalt laver. Så mon ikke der bliver ro til at lave andet nu. Denne gang er den lavet til 14x14cm kort med tilhørende kuverter.
Den er lavet med den nye überlækre designpapir serie:
Christmas Season fra Maja Design.
 Forsiden.
Her har jeg brugt GOD JUL die fra Simple and basic
Doily die fra Cheery Lynn
Poinsettia die fra Joy

 Et view ned i æsken. Her ses det indvendige mønsterpapir, der dækker den indvendige kant forneden.

Bagsiden af æsken.

 Æsken er lavet i kraft karton og som sagt pyntet med designpapir fra Christmas Season serien fra Maja Design.


Vejledning:
Du skal bruge 2 stykker kraft karton, der skal limes sammen. Målene til æsken er angivet i inches.
1. stykke(ryg og flap): 8x11"
2. stykke (front med lille flap til at lime de 2 stykker sammen med): 8x8"

1. stykke falses:
på det smalle led(8) ved 1 - 7"
på det lange led(11) ved 4 - 5"

2. stykke falses:
på det ene led ved 1 - 2"
på det andet led ved 1 - 7"

 Her ses de 2 stykker efter de er klippet til, og inden de limes sammen.

Her er de 2 dele limet sammen.

Pga. limningen bliver der en indvendig kant forneden i æsken. For at undgå, at det man vil komme i æsken, skal gå mod kanten, så kan der med fordel limes et stykke mønsterkarton indeni, så denne kant dækkes. Så vil kortene ikke støde mod kanten. De 2 små sideflapper kan limes mellem de 2 sider, så de heller ikke laver en kant indvendig i æsken.
 
Magneterne placeres som følger(billeder er taget fra anden æske):

 Her ses, hvorledes jeg har sat bånd(dobbelt) og magnet fast med powertape på indvendig side af den store flap. Dernæst beklædes denne side med mønsterpapir.

 Når den 2. magnet skal placeres på forsiden af æsken, så sætter jeg den fast til 1. magnet og kommer powertape på som ses på dette billede.

Dernæst lukker jeg flappen ned og 2. magnet sidder nu præcist som ønsket.
Og nu kan resten af æsken dekoreres.


Æsken passer til 5stk. kort i 14x14cm med tilhørende kuverter. Jeg har brugt kort og kuverter fra Anita's. Hvert enkelt kort m/kuvert pakkes i en cellofanpose str. 15x15cm.
Kortene er ikke lavet endnu, men det vil jeg hygge mig med til scrap i Holstebro i aften.

Tak fordi du kigger med. Ha' en rigtig dejlig onsdag aften.
Varme scraphilsner
Anne-Mette





4 kommentarer:

  1. Tusind tak for fine beskrivelser, jeg bruger flittig den 1x10 kort , elsker at lave æsker og kan jo bruges til andet end kort. Tusind tak for at du deler, super inspiration

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak og det var så lidt. Jeg synes også, det er rigtig hyggeligt at lave æsker.

      Slet
  2. Hej Anne-Mette
    Kan jeg nå at bestille 7 æsker til d. 23. december.
    Hilsen Bente

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet