fredag den 14. april 2017

Fødselsdagsmenuen 2017

I går holdt jeg min fødselsdag for hele familien. Vi var 27, så der skulle lige laves lidt mad til gæsterne. Jeg har først fødselsdag om en uge, men med alle fridagene her i påsken, var det jo oplagt at holde den nu, da jeg har en nevø, der også har fødselsdag i næste weekend.
Jeg lagde nogle billeder op på instagram i går, og som lovet kommer her nogle opskrifter på de salater, jeg lavede.

Menuen var grillet kamsteg med flødekartofler, perlebygsalat med avocado, quinoasalat og pastasalat med fersken og feta. Til dessert fik vi hjemmelavet fløderand (til glæde for familiens børn) med jordbærsovs, "hjemmebragt" jordbær og nougattærter.


Pastasalat med fersken og feta.


Denne pastasalat minder om en, jeg engang fik på en café. De forskellige ingredienser er dem, jeg lige kunne huske salaten indeholdt plus lidt ekstra. Dressingen har jeg selv fundet på. Jeg synes, den er rigtig lækker både som tilbehør men også som frokostret, hvor jeg så drysser rejer på toppen.
Denne portion er til ca. 12 personer.

500 g. Pasta Penne
1 ds. Fersken
1 gl. Soltørrede tomater i olie
1 bk. Sugar snaps
1 bk. friske Babyspinat blade
1 bæger Fetaost

Dressing:
½ bk. Bredbladet persille hakket
2 spsk. saft fra ferskener
2 spsk. olie fra de soltørrede tomater
Salt og Peber

Topping:
Ristede Græskarkerner med groft salt.

Pastaen koges i letsaltet vand med lidt olie og afkøles (gerne dagen før). Fersken, sugarsnaps og soltørrede tomater skæres i strimler. Pasta, spinatblade og dressing vendes i. Det anrettes i et fad og ovenpå drysses feta og græskarkerner.

Quinoasalat ala Frk. Gram


Jeg var for nylig til et spændende arrangement: "Smag på Danmark" hos Frk. Gram i Vemb. Her fik vi en lækker quinoasalat. Lottes opskrift finder I her:

Jeg havde lavet en lidt anden dressing:
1 bdt. frisk dild
4 spsk. æblecidereddike
8 spsk. koldpresset rapsolie
saft fra 1 lime
2 spsk. sød fransk sennep
salt og peber

Perlebygsalat med avokado.


Jeg fandt en opskrift på nettet, der så lækker ud:

Ud fra denne lavede jeg min egen version som følger:

5 dl. perlebyg koges efter anvisning på pakken og afkøles.
8 tomater
2 fed hvidløg
1 frisk basilikum
5 avokadoer
½ lille citron

Dressing:
8 spsk. koldpresset rapsolie
2 spsk. æblecidereddike
2 tsk. honning
saften fra ½ lille citron

Håber dette kan være til inspiration for jer, hvis I lige mangler opskriften på en lækker salat.
Nu vil jeg videre med forberedelserne til menuen i aften, hvor vi får besøg af gode venner.

Vi skal have skaldyrsalat med rejer og krebsehaler.
Grillet oksehøjreb og kamsteg med flødekartofler samt de 3 ovenstående salater.
Mandelkurve med is.

God påske derude.

Anne-Mette


 


4 kommentarer:

  1. Så lækker en menu - har også prøvet tilsvarende salater som dine, med andre dressingen - så lækker med dejlig inspiration. Her står den også på gæstemad, simregryde i stegeso som hygger sig i ovnen, kartofler og spinatsalat med pestodressing. Dessert: Frk. Grams brownie med is og friske bær 😊. God aften og fortsat god påske til jer. Knus

    SvarSlet
  2. Tak for fine opskrifter. Kan altid bruge ny inspiration.
    God påske.

    SvarSlet
  3. Ser super lækkert ud..... tak for opskrifterne😀😀
    God påske

    SvarSlet
  4. Super lækkert ser det ud, det vil jeg prøve at lave. God ide at lægge dem herind på bloggen, så vi andre kan få glæde af dem TAK.
    Måske kommer der andre opskrifter ved en anden lejlighed, rart man kan få inspiration fra hinanden TAK

    SvarSlet