lørdag den 17. oktober 2015

Enjoying Outdoors

Har fået fingrene i Maja Designs nye serie Enjoying Outdoors. Det er super lækkert papir.


Der er brugt chipboards fra Wycinanka, diverse bånd og blomster.
Tag er lavet af et af Design arkene fra serien.
Teksten, som jeg i øvrigt synes skulle stå alene på dette kort. er fra en af de nederste border på designpapiret.
Sommerfugl er udstanset med Memory Box die. Den har fået glass glitter på vingerne.
Borden nederst er laver med Cheery Lynn Border Dies.
Sidst men ikke mindst har kortet fået et par pift med glitter. Min nye uundværlige Shimmer Spritz.


Her er close up foto, hvor man rigtigt kan se det smukke glassglitter på vingerne og glitteret på kortet.


Tak fordi du kiggede forbi. Hav en dejlig weekend.

Anne-Mette

fredag den 16. oktober 2015

Til Jægeren

Jeg har fået bestilling på et kort til 70 års fødselsdag. Fødselaren er frimærkesamler og jæger.
Udover at gå på jagt holder han af at beundre og fotografere dyrene.
Det lille Tag med hasselnødder er udskåret af mønsterpapiret, en lille sidegevinst ved det lækre papir, når nu fødselaren elsker nødder og har sit eget hasselnøddetræ.

Jeg har lavet dette kort med Mønsterpapir fra Maja Design. Serien hedder: Enjoying Outdoors, og den indeholder bl.a. det lækreste papir i grønne farver lige til et naturtema, som i dette tilfælde.
"Frimærket" er lavet i hessian, hvor jeg har brugt en lille cirkel punch til mønstret.
Hjortene er lavet med dies fra IO
Kameraer er chipboards fra Wycinanka
Bakkerne er lavet med dies fra MFT
Jeg har drysset embossing enamel og opvarmet det på tag og det stribede papir.

torsdag den 15. oktober 2015

70 års fødselsdag

Min kære far fyldte 70 år. Til denne anledning lavede jeg dette kort. Han er jæger og frimærkeentusiast, så det skulle gerne fremgå af kortet.




Jeg har lavet kortet efter en Donna skabelon.
Jeg har brugt mønsterpapir fra Riddersholm Design.

Teksten er et stempel fra Just Rite Stamps.
Dette skulle gerne ligne et frimærke. Det var lidt svært at placere på kortet.

Shaker-tag


Designpapir: Barn Market fra Riddersholm Design
Teksten er en chipboard fra Wycinanka.
Stjernedie er fra Signature Die og hønsenet er fra Cheery Lynn.

Scrapbooking Convention i Middelfart

Til Scrapbooking Convention i Middelfart den 03. og 04. oktober havde jeg lavet dette kort til skitsekonkurrencen. Mit kort fik 1. pladsen. Det var ret vildt, da der var så mange smukke bidrag. 

 Jeg har brugt Design Papir fra Tailgate Market serien fra Riddersholm Design.
I to af hjørnerne har jeg brugt hjørnedie med cirkler fra Mixed Media sættet af Tim Holtz.
Bag disse udstandsninger har jeg sat glitter karton. Kanterne er distresset og sværtet.
Jeg har brugt chipboards fra Wycinanka, og sommerfuglen er udstandset med en Memory Box Die.
Sommerfugl og hjerter har fået lidt glass-glitter.
Badge er fra Riddersholm Design.

Maskulint kort

Et maskulint kort i et lidt andet format end vanligt. Sjovt at udfordre sig selv lidt, og det er specielt pyntningen, der er udfordringen i dette format.

Jeg har her brugt Design Papir fra Riddersholm Designs: Vintage Venture serie.
Ligeledes har jeg brugt hessian og kork, som jeg synes tilfører kortet et maskulint udtryk.
Jeg har udstanset et område i venstre hjørne med en hjørne-die fra Tim Holtz: Mixed Media.
Bag dette mønster har jeg påsat dobbeltklæbende folie og efterfølgende drysset glass-glitter over.

Maja Design

Design papiret fra Maja Design er så smukt og exclusivt.


Her har jeg brugt papir fra serien Coffee in the Arbour, som er en rigtig lækker sommer serie.
Det lille fuglehus er støbt i stengips.