fredag den 14. april 2017

Fødselsdagsmenuen 2017

I går holdt jeg min fødselsdag for hele familien. Vi var 27, så der skulle lige laves lidt mad til gæsterne. Jeg har først fødselsdag om en uge, men med alle fridagene her i påsken, var det jo oplagt at holde den nu, da jeg har en nevø, der også har fødselsdag i næste weekend.
Jeg lagde nogle billeder op på instagram i går, og som lovet kommer her nogle opskrifter på de salater, jeg lavede.

Menuen var grillet kamsteg med flødekartofler, perlebygsalat med avocado, quinoasalat og pastasalat med fersken og feta. Til dessert fik vi hjemmelavet fløderand (til glæde for familiens børn) med jordbærsovs, "hjemmebragt" jordbær og nougattærter.


Pastasalat med fersken og feta.


Denne pastasalat minder om en, jeg engang fik på en café. De forskellige ingredienser er dem, jeg lige kunne huske salaten indeholdt plus lidt ekstra. Dressingen har jeg selv fundet på. Jeg synes, den er rigtig lækker både som tilbehør men også som frokostret, hvor jeg så drysser rejer på toppen.
Denne portion er til ca. 12 personer.

500 g. Pasta Penne
1 ds. Fersken
1 gl. Soltørrede tomater i olie
1 bk. Sugar snaps
1 bk. friske Babyspinat blade
1 bæger Fetaost

Dressing:
½ bk. Bredbladet persille hakket
2 spsk. saft fra ferskener
2 spsk. olie fra de soltørrede tomater
Salt og Peber

Topping:
Ristede Græskarkerner med groft salt.

Pastaen koges i letsaltet vand med lidt olie og afkøles (gerne dagen før). Fersken, sugarsnaps og soltørrede tomater skæres i strimler. Pasta, spinatblade og dressing vendes i. Det anrettes i et fad og ovenpå drysses feta og græskarkerner.

Quinoasalat ala Frk. Gram


Jeg var for nylig til et spændende arrangement: "Smag på Danmark" hos Frk. Gram i Vemb. Her fik vi en lækker quinoasalat. Lottes opskrift finder I her:

Jeg havde lavet en lidt anden dressing:
1 bdt. frisk dild
4 spsk. æblecidereddike
8 spsk. koldpresset rapsolie
saft fra 1 lime
2 spsk. sød fransk sennep
salt og peber

Perlebygsalat med avokado.


Jeg fandt en opskrift på nettet, der så lækker ud:

Ud fra denne lavede jeg min egen version som følger:

5 dl. perlebyg koges efter anvisning på pakken og afkøles.
8 tomater
2 fed hvidløg
1 frisk basilikum
5 avokadoer
½ lille citron

Dressing:
8 spsk. koldpresset rapsolie
2 spsk. æblecidereddike
2 tsk. honning
saften fra ½ lille citron

Håber dette kan være til inspiration for jer, hvis I lige mangler opskriften på en lækker salat.
Nu vil jeg videre med forberedelserne til menuen i aften, hvor vi får besøg af gode venner.

Vi skal have skaldyrsalat med rejer og krebsehaler.
Grillet oksehøjreb og kamsteg med flødekartofler samt de 3 ovenstående salater.
Mandelkurve med is.

God påske derude.

Anne-Mette


 


torsdag den 6. april 2017

Chameleon Tuscher

I aftes i scrapklubben var vi så heldige, at Jette Sjørslev Pedersen kom for at hjælpe os i gang med at bruge vores Chameleon Pens. Det var rigtig dejligt med lidt undervisning, gode råd og fif.
Må sige det kræver øvelse, men mon ikke jeg bliver dus med dem.
Kortene er lavet med nye stempler og dies, jeg har købt hos Happymade.



Jeg har her brugt sættet Amazing You fra Altenew. Til den lille hemmelige besked under zipper udskæringen har jeg brugt stempelsættet Just A Note fra Mama Elephant. Zipper udskæringen er lavet med dien Zipper Creative Cuts fra Mama Elephant.
 
Her et kort til med samme motiv- dog i en lidt anden farveskala.

Her har jeg igen brugt Amazing You fra Altenew til blomsterne. Teksten er varmembosset med Detail Gold Embossingpulver fra Stampendous. Jeg er ret vil med de nye halvperler fra Dixi Craft. Jeg synes den matte overflade passer perfekt til kort, hvor jeg har embosset med guld og sølv.

Her et kort til hvor blomsterne er fra Amazing You sættet fra Altenew. Her har jeg blot lavet kortet i en sølv-udgave.

Til dette kort har jeg brugt stempelsættet Up and Away fra Mama Elephant. Nogle af ballonerne er blevet lidt stribede, da den sorte sværte har "blødt" under farvelægningen.

Tak for dit besøg.
Scraphilsner fra

Anne-Mette