tirsdag den 18. december 2012

Juledekorationer

I aften har jeg lavet dekorationer i "Den Grønne Bu(r)tik". Jeg fik lavet en til mit køkken, som ses her. Den er lavet så naturtro, da jeg godt kan lide at ikke alt er glimmer og pynt. Der har lige sneget sig et lille stykke kaninskind ind.


Her er samme dekoration, hvor lysene er med i hel str.


Denne skal pryde mit badeværelse. Da jeg elsker turkis, var jeg nødt til at lave en dekoration i denne farve, da der er kommet turkis julekugler i år. Når nu jeg har turkis på mit badeværelse er det vel nærliggende, at den skal stå derinde. Den passer ikke rigtig ind andre steder, da julen for mig primæt er rød/hvid, ja så skal jeg da lige have lave et par stykker til stuen, der kan passe ind med diverse nisser og pynt. De skæve lys er rettet til ;-)


søndag den 16. december 2012

Amaryllis min yndlings-juleblomst

Som jeg plejer, har jeg også i år indkøbt nogle amaryllis løg, som jeg forsøger at få sat i varmen, så de springer ud til jul. Denne Ferrari er som navnet antyder "hurtigere" end jeg havde regnet med. Men jeg er helt forgabt i denne farve og nyder hver dag synet af den i mit køkkenvindue. Mon ikke jeg kan være så heldig, at den næste knop springer ud om en uges tid. Har 2 til dog en anden sort, der snart får lov at komme ind i varmen.

onsdag den 12. december 2012

Julekort


Dejlig onsdag aften i scrap-klubben.
Jeg fik lavet disse 2 kort, da jeg endelig kom igang. Jeg havde glemt min embossing pad hjemme,
så de embossede kort, jeg havde regnet med at skulle lave, måtte vente til en anden god gang.
Det er ikke nemt at tage gode billeder om aftenen uden blitz!


tirsdag den 11. december 2012

Julekort



Her flere billeder af mine julekort. Rosetten har jeg lige fået, så den har jeg brugt flittigt
 sammen med dies fra Memory Box.


 Ha' en god tirsdag på endnu en kold vinterdag.

 

mandag den 10. december 2012

Julekort


Så er det blevet tid til at blogge lidt igen. Vi er nu kommet godt på plads i vores nye hjem og mit scrap-værelse er ryddeligt. Nu mangler jeg bare diverse hylder til opbevaring af alt det tilbehør, der er rart at have lige ved hånden. I scrap-klubben, hvor jeg igen har fået tid til at deltage, har vi lavet julekort. Jette underviste i Jette-kort. Dejligt med inspiration. Her er er et af mine julekort.
Jeg har brugt lækre dies fra Memory Box samt Tim Holtz.


torsdag den 7. juni 2012

KORT TIL STUDENT


Snart springer studenterne ud. Til lejligheden har jeg lavet studenter-kort. Her et par billeder. Baggrunden er stemplet med Florentine Pattern(HeroArts) som er "kissed" med "Reflections" fra Tim Holtz. Desuden har jeg brugt Doily Duo die fra MFT. Blomsterne er lavet med Nellie Snellen Floral Punch.
Beklager billedkvaliteten.

mandag den 30. april 2012

Mit første "Donna"-kort

Jeg har længe været fascineret af de smukke Donna-kort.
Her er så mit første af slagsen lavet til en af min søns klassekammerater.

søndag den 29. april 2012

Bordkort/kuvertfolder til Steffens konfirmation

Da konfirmationen nærmer sig er der travlhed i det lille hjem.
Lørdag fik jeg lavet kuvertfolder med velkomst-velbekommesang-menu, som samtidig er bordkort.

torsdag den 19. april 2012

Telegram

Da min søn skal konfirmeres, skal han medbringe et telegram, som klassekammeraterne kan skrive i.

onsdag den 18. april 2012